I hoved og r..!

Forrige weekend flækkede jeg en kindtand lørdag morgen, da jeg spiste et rundstykke. Den åbnede sig som en blomsterknop, og med tungen kunne jeg mærke et dybt krater midt i den.

“Var det et gammelt rundstykke?” skrev ældsteniecen, som jeg havde indviet i problematikken. “Nej, jeg havde lige taget det fra fryseren”. “Måske skulle jeg have tøet det op, før jeg spiste det!” tilføjede jeg vittigt.

“Er der en tandlægevagt, du kan komme til?” ville hun vide. “Ja, men det er vildt dyrt, så jeg må bare bide tænderne sammen til på mandag. Eller… dét må jeg hellere lade være med!”

Mandag morgen føltes hullet i tanden pludselig mindre – underligt! Jeg ringede til tandlægen og fik en tid senere på dagen. Efter at have undersøgt tanden, kunne han konstatere, at et stort stykke af den var knækket af og nu havde sat sig fast i hullet, som af dén grund føltes mindre.

Efter at det løse stykke var lirket op med en pincet, blev tanden indkapslet som en nedsmeltet atomreaktor, og jeg blev sendt hjem med besked på at komme igen ugen efter for at få den repareret.

Efter at bedøvelsen havde fortaget sig, kunne jeg lige nå at få lidt mad, inden jeg klokken 16 skulle begynde at faste forud for en kikkertundersøgelse tirsdag eftermiddag. Under fasten skulle jeg indtage to liter MOVIPREP, en kvalmende væske, som det tog lang tid at indtage, men som meget hurtigt kom ud igen medbringende alt indhold fra maven og tarmsystemet! Heldigvis viste det sig om tirsdagen, at selve undersøgelsen ikke var nær så ubehagelig.

Om torsdagen var jeg på kursus, og til eftermiddagskaffen blev der serveret drømmekage. “Dejlig blød og svampet” sagde en kollega, lige før jeg satte tænderne i et stykke og mærkede, at forseglingen på kindtanden brækkede af!

Meget belejligt blev kurset afholdt tæt på tandklinikken, som jeg skyndte mig hen til, og endnu mere belejligt havde tandlægen tid til at lave den permanente fyldning med det samme.

Nu er der så gået en uges tid, siden jeg blev tjekket og behandlet bogstaveligt talt i hoved og røv, og selv om alt efter sigende skulle være i orden, har jeg stadig ondt i venstre side af undermunden og skal stadig rende på toilettet i tide og utide! Jeg håber, at det bare er bivirkninger af diverse undersøgelser og behandlinger, og at det snart vil gå over.

Glædelig Valentinsdag!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Indrømmet – ostemaden her har jeg selv fabrikeret til formålet, men min mand HAR faktisk kreeret masser af den slags “hjertelige madder” til mig i tidens løb.

Vi har nu ikke taget traditionen med at fejre Valentinsdag til os, så vi har ikke udvekslet gaver i dag, men en hyggelig søndag har vi da haft alligevel!

Dagen er blandt andet gået med at besøge et loppemarked, hvor vores eneste investering var et Bamse-puslespil til 20 kroner til vores ældste barnebarn, Julie på knapt to et halvt år. Inkluderet i entréen, som også kostede 20 kroner per person, var et bæger kaffe, som vi tog med os, da vi forlod loppemarkedet.

På hjemvejen bredte kaffelugten sig i bilen. Det var duften af ferie! Duften af nætter på de tyske motorveje og dage på vej gennem de svenske skove og over de norske fjelde. Længslen efter en lang sommerferie indfandt sig! Og ferie HAR jeg faktisk! En uges vinterferie, som ikke byder på udlandsrejser, men som forhåbentlig kommer til at indeholde et par hyggedage med ældsteniecen i den danske hovedstad.

Lad os nu se, sagde den blinde til den døve!

At lide af “langemandsgammelsyn” KAN faktisk ha´ sine fordele!

Forleden befandt jeg mig på en parkeringsplads inde i Odense. Børnebørnene og jeg havde besøgt Sanseudstillingen på Brandts og var nu vendt tilbage til bilen. Jeg havde spændt pigerne fast i deres autostole og var i gang med at læsse barnevognen, da en ung mand kom hen til mig.

Manden viftede med et stykke papir og pegede på det. Jeg troede først, at det drejede sig om en underskriftsindsamling, for jeg kunne se, at der var skrevet en række navne, men så opdagede jeg, at der ud for navnene var tilføjet beløb på nogle hundrede kroner. Jeg kunne også se, at der på engelsk stod noget om døvstumme fattige børn, men resten fortabte sig i halvmørket.

Jeg pegede på mine øjne og åbnede højre fordør for at lede efter mine briller, men mens jeg stod dér, løb manden videre til nogle andre, så jeg opgav mit forehavende og fortsatte med at læsse barnevognen.

En lille uges tid senere kunne jeg i den lokale avis under overskriften DØVSTUMME VAR IKKE DØVE – MEN TYVE læse, at to mænd med østeuropæisk udseende havde udgivet sig for at være døvstumme med det formål at snyde sig til penge. Hurra for mit langemandsgammelsyn!

Sikke et syn – på flere måder!

Så er man pludselig blevet 55 år og har både gråsprængt hår og langemandsgammelsyn! Sidstnævnte var en pudsig fortalelse fra ældsteniecen under vores snak om, at jeg havde nået alderen for læsebriller.

Efter operationen, hvor jeg fik fjernet to syge biskjoldbruskkirtler, er der under dobbelthagerne kommet en ekstra pølse indeholdende det hævede operationsar. Hvis jeg skal “i byen”, tager jeg et stort tørklæde på for at dække min grimme hals. Når jeg sidder ved siden af min mand i bilen, og han ser mig fra siden, påstår han, at jeg ligner naboen med halskraven i den svenske krimiserie Beck!

Rent hår – skønt!

Så var det blevet meget påtrængende at få vasket hår, og jeg kunne ikke gøre det under bruseren samtidig med badet, som jeg plejer, for plastret over operationssåret må jo ikke blive vådt.

Da jeg var lille, lå jeg på ryggen på køkkenbordet og fik vasket hår i køkkenvasken. Den metode er ikke anvendelig nu. For det første har vi ikke plads til kød i de dimensioner på vores køkkenbord, og for det andet kan jeg ikke lægge hovedet bagover, i hvert fald ikke uden stærke smerter.

Løsningen blev at stå i badekarret med hovedet i knæhøjde og bruseren i hånden. Ikke just nogen nydelse under selve handlingen, men hvor var det skønt bagefter!